Klik på billedet og se filmen på Youtube,

Med Darwin Jorden rundt

Multimedieforedrag om Charles Darwins rejsen om Jorden og udgivelsen af Om arternes Oprindelse

Film fra forestilling
Klik på billedet og se et uddrag af min forestilling på Kolding Teater for 700 elever og skolefolk.

Min egen søn betragter på et museum i Argentina, kæmpedyret Megatherium, som Darwin fandt knogler fra.

Historien
Rammehistorien er Darwins rejse om Jorden med Beagle i årene 1832 til 1836.

Jeg fortæller om de steder på rejsen, hvor han gjorde opdagelser der satte ham på sporet af idéen om, at alle levende organismer nedstammer fra ét fælles ophav. Se drejebogen, hvor de væsentligste geografiske steder og emner er noteret.

Jeg lægger vægt på historier og temaer, der er relevante for unge tilhørere. Derfor skal bl.a. Darwins tanker om forskelle mellem menneskeracer med.

Sidste del af showet fokuserer især på udgivelsen af og reaktionerne på Arternes Oprindelse. Det almene er her det at have en opfattelse der går stik imod den blandt flertallet gældende.

 

På Galapagosøerne lever to arter skildpadder. Denne art der bærer et skjold, der minder om den spanske sadel "galapagó", har givet navn til øerne.

Billeder
Tegninger fra Darwins Rejse om Jorden og Arternes Oprindelse
Kort over Beagles rute og de steder vi er
Nutidige fotos fra de steder Darwin foretog undersøgelser
Filmklip fra de steder Darwin foretog undersøgelser
Tidslinie i bunden af billedet
Tekst der beskriver hvorfra Darwins ord er hentet

Lyd
Hans Erik Rasmussens levende ord
Skuespiller der siger Darwins egne ord fra bøger og breve
Lydeffekter, eksempelvis sejlende skib.

Varighed: 70 minutter
Udstyr: Jeg medbringer selv projektor og lydudstyr
Tilhørere: Max 300 per forestilling
Pris: Se siden honorar

Multimedieforedraget producerede jeg i samarbejde med Bibliodan og Pædagogisk Central i Kolding.

Her fortæller jeg om ildlænderen Jemmy Bottum, som sejlede med Darwin tilbage til Ildlandet - og valgte at blive hos sit folk, der ifølge Darwin stod på et lavt niveau af udvikling. (foto: Toke Bull)

Anmeldelse af Darwin-foredraget i Førslev Kirke:
Det var en stor fornøjelse at lægge kirke til premieren på Hans Erik Rasmussens store Darwin-show. På forhånd var jeg en smule spændt på, hvordan det ville spænde af at bruge selve kirkerummet som ramme for fortællingen om Darwins liv og evolutionsteori. Men det viste sig at blive en meget fin sammenhæng, som var med til at skærpe tilhørernes opmærksomhed på, at Darwins forsknings-ærinde ikke var at "spille Gud af banen", men måske snarere at hjælpe med at sætte lys på skabelsesunderet. Aftenen i selskab med Darwin under kirkens middelalderhvælvinger blev en meget helstøbt aften, der gav stof til både tanker og hjerte.
Karin Skovbjerg Jensen
Sognepræst
Førslev Kirke

Her står jeg ved den patagonske kyst i Argentina, hvor Darwin gjorde sine første epokegørende tanker.

Hans Erik i Patagonien og Andesbjergene
Jeg har besøgt en række af de steder i Patagonien og Andesbjergene, hvor Darwin opholdt sig under jordomrejsen med Beagle.

Charles Darwin og kaptajn Fitz Roy.